Landsforeningen af Læsepædagoger (LL)

Selv om foreningen er fra 1950 og LL’s bestyrelse arbejder for at bevare foreningens tradition og image, stræber vi efter at holde foreningen ajour med nye tendenser for at forblive relevante som et forum for videndeling for lærere og andre med særlig interesse i literacy.

Netværk af læsevejledere

I dag er der læsevejledere på næsten alle grundskoler og gymnasier i Danmark. Deres primære arbejdsområde er rådgivning og vejledning af lærere inden for literacy i alle fag, ikke kun dansk. Mange læsevejledere fungerer som sparringspartnere og rådgivere for skolens ledelse i spørgsmål vedrørende elevernes literacy. Desuden rådgiver de omkring elever med særlige behov, herunder dysleksi.

Der er ikke én måde at læse på eller en metode, der løser læseproblemerne for elever, forældre og lærere. Derfor skal både danske lærere generelt og læsevejledere opdatere deres viden, drage fordel af andres erfaringer og blive inspireret af andres indsats. Dette gør, at LL er lige så nødvendig  i dag som for 68 år siden: Et af foreningernes seneste initiativer er at være vært for og støtte netværk, dels gennem fysiske møder og kurser, dels via Facebook.

Historie

Siden grundlæggelsen i 1950 er foreningen blevet drevet af professionelle entusiaster, der ønsker at dele deres viden med hinanden. De aktive medlemmer af foreningen arbejder frivilligt. Dette gælder også for foreningens bestyrelse, som for tiden består af ni medlemmer med Thomas Ais Christensen som formand.

Foruden de ca. 360 numre af tidsskriftet Læsepædagogen har foreningen udgivet et stort antal bøger og tidsskrifter gennem årene.

LL er medlem af ILA (International Literacy Association) og FELA (Federation of European Literacy Associations). Desuden blev Mogens Jansen, formand for LL 1962-2000, optaget i Reading Hall of Fame i 1983.

Medlemmer

I dag har foreningen ca. 1.100 betalende medlemmer, der omfatter såvel enkeltpersoner som skoler og institutioner. Medlemskontingentet holdes på et minimum og har været uændret i en årrække.

Tidsskrift

Medlemmerne modtager et eksemplar af tidsskriftet Læsepædagogen seks gange om året samt invitationer til arrangementer, der afholdes af foreningen. Læsepædagogen har været hjørnestenen i LLs arbejde siden 1952 og er en af ​​verdens ældste tidsskrifter om læsning. Hvert blad indeholder typisk fire artikler skrevet af forskere, pædagoger, konsulenter, vejledere eller andre, der er optagede af at styrke læsefærdigheder hos børn, unge og voksne i Danmark. Tidsskriftet, der har Lis Pøhler som ansvarshavende redaktør, modtager løbende tilbud om artikler. Artikler med  en bred variation af meninger, holdninger og erfaringer.

Eksempler på tidsskriftet Læsepædagogen:

           

Konferencer

En anden hjørnesten i foreningen er den årlige konference, der afholdes på Hotel Munkebjerg i Vejle, og derfor hedder Munkebjergkonferencen. Konferencen, der løber over tre dage og tilbyder et stort antal præsentationer samt udstillinger fra forlag, og er den største årlige konference om literacy i Danmark. De fleste deltagere kommer fra Danmark, da konferencens sprog primært er dansk, men der er også deltagere fra andre nordiske lande. Et af de grundlæggende principper i konferencen er, at deltagerne har mulighed for at udveksle erfaringer og ideer – og måske at etablere nye samarbejder. De cirka 300 personer, der deltager i konferencen hvert år, omfatter både medlemmer og ikke-medlemmer af LL.

Årlig pris

I forbindelse med konferencen tildeles Årets Læseintiativpris på 15.000 dkr. Med denne pris ønsker LL – i samarbejde med forlaget Gyldendal – at tilskynde til lancering af projekter, som kan bidrage til at forbedre literacy. Ethvert projekt med relationt til literacy kan indstilles til prisen.

Vores hjemmeside

På LLs hjemmeside – www.laesepaed.dk – kan både medlemmer og andre, der er  interesserede i LL få information om aktiviteter, tilbud og kommende arrangementer i Danmark og andre steder, fx konferencer, der afholdes af medlemmer af FELA eller ILA. Nogle af de historiske hæfter og artikler udgivet af LL er også tilgængelige her.